Tanzaniansk kunst
- Anna Aku Pedersen
- Jan 22, 2016
- 2 min read

Makonde
Tanzanias mest kendte kunstform er nok den ældgamle Makonde kunst. Det var selvsagt, Makonde stammen der lavede Makonde kunst. Makonde stammen har oprindelse i både Tanzania, Kenya og Mozambique. Makonde kunst kan deles op i to grupper; Den originale og den moderne kunst art. Den originale kunst, stammer helt tilbage fra gammel tid. Makonde stammen lavede masker, figurer og husholdnings redskaber i træ. Portugiserne kom til Makonde territoriet i 1930erne. De var meget interesseret i deres kunst og begyndte straks at bestille forskelligt håndværk. Da skulptørerne opdagede at der var en forretning i det de lavede, begyndte de at lave seriøse kunstværker i hårdt ibenholdt, i stedet for det bløde træ de havde brugt tidligere. Den
vestlige indflydelse på det originale kunst blev begyndelsen på det der i 1950 blev kaldt, den moderne Makonde kunst. Skulptøren Samaki Likankoas udskæringer af shetani-ånder blev især en af de populærere, former for moderne Makonde.

Lilanga
En kendt moderne Makonde kunstner er George Lilanga. Han var født i 1934 og tilhørte Makonde
stammen. George Lilanga boede i Dar es Salaam hele hans liv. Hans malerier er endnu en
modernisering af den traditionelle Makonde kunst. I stedet for træudskæringer lavede han farverige
malerier, med den samme stil. Hans billeder er blevet meget populære i kunstner miljøet og er det
stadig efter hans død i 2005. Hans malerier har været udstillet i b.la. Düsseldorf, Paris, London og
Tokyo.

Tingatinga
Edward Saidi Tingatinga opfandt den eftertragtede Tingatinga malestil. Han startede som ung med
at bruge genbrugsmaterialer som cykel maling og masonit. Hans malestil er meget naiv og farverig, lidt i samme boldgade som Lilanga. Tingatinga blev så populær, at mange mennesker begyndte at efterligne hans billeder. Derfor oprettede han en forening; Tingatinga Art Co-operative Society, hvor han samlede en del af hans fans og kolleger.

Mzuguno
David Mzuguno var en af Tingatinga malerene. Hans malerier blev nogle af de kendteste inden for
Tingatinga stilen. Efter hans død i 2010 overtog hans børn hans firma og beskæftigelse. Eftersigende har han oplært alle sine børn i Tingatinga stilen og en af David Mzugunos sønner, Kipara Mzuguno, begyndte, kort efter sin fars død, at male sine egne malerier.

Damian Msagula
Som mange af de andre Tanzanianske kunstnere startede Damian Msagula også som en af
Tingatinga malerene, men han rev sig løs og begyndte på sin egen stil. Damian Msagula blev smidt
ud af sit hjem som ung og måtte klarer sig selv. Han solgte frugt på gaden i 1972, da han kom i
kontakt med Tingatinga malerene. Han har altid fokuseret på harmoniske og naturlige farver og har
endda lavet meget af sin maling selv af rødder og planter.

Comments